• +45 60827606
  • Man - torsdag kl. 10:00 - 16:00 - Onsdag kl. 17:00 - 21:00 - Fredag kl. 10:00 - 15:00

Dagtilbud

Hent vores brochure her

Målgruppen i Råt&Godt er unge med særlige behov i alderen 18 år og opefter, der af den ene eller anden grund ikke er i uddannelse eller arbejde. 

Råt&Godt er et socialøkonomisk kreativt værksted. Et værksted der næsten fungerer som en helt almindelig produktionsvirksomhed, men hvis primære formål er at støtte udsatte unge til at komme i uddannelse eller beskæftigelse. Samtidig går overskuddet til udvikling, aktiviteter og oplevelser for de unge. Igennem håndværksmæssige opgaver, med individuel pædagogisk støtte, motiveres og klargøres de unge til at varetage praktikplads, job og/eller uddannelse.

Vi kan tilbyde en arbejdsplads for udsatte unge der har svært ved at passe et almindeligt uddannelsestilbud, arbejde, eller som er på kanten med loven. I Råt&Godt gennemgår den unge et intensivt forløb, hvor der er fokus på den enkelte unges behov og ønsker. Det kan være den unge har behov for at få afklaret sine evner og ønsker for fremtidig uddannelse og arbejde. Dette sker gennem tæt kontakt med den unge, hvor forløbet tilrettelægges efter den enkeltes interesser og fremtidsplaner. Den enkelte unge kan også have problemer med lav selvværd og selvtillid og dermed troen på egne evner. Dette styrkes ved at den unge i kraft af sit arbejde og i relationen til de andre unge i værkstedet oplever succesoplevelser.

Den unge guides dermed igennem forløbet i Råt&Godt med massiv pædagogisk opbakning. Der er fire unge tilknyttet hver pædagog, dette sikrer et stort kendskab og stærk relation til den unge. Dette skaber samtidig en kontinuerlighed og tryghed gennem hele forløbet for den enkelte unge.

Kontakt

Kontakt os

Find os på


Facebook

Instagram

© 2017 Råt & Godt Hjulmagervej 58 • 9000 Aalborg • Telefon: 60 82 76 06 • CVR-nummer: 37 04 11 65 • En hjemmeside af Huset Venture Nordjylland