Carina

Stillingsbetegnelse
Kreativ værkstedsmedarbejder og pædagogisk kontaktperson

Uddannelse
Billedkunstlærer

Fun Fact
Jysk mester i hiphop som 15-årig

Min rolle i Råt&Godt
Jeg er at finde i Kredsløb Deluxe-vognen på hverdage og til markedsdage 1. lørdag hver måned.

I Kredsløb Deluxe upcycler vi gamle møbler. Det vil sige, at vi sliber, pudser, og maler møbler op igen, samt ompolstrer stole, syer og håndmaler lampeskærme og maler på gamle malerier.

Jeg er kontaktperson for de unge mennesker, som hører til på mit område. Det indebærer trivselssamtaler, hjælp til f.eks. e-boks og netbank samt at have dem med i de opgaver, som jeg laver, så jeg lærer dem nogle teknikker.

Jeg sætter en kæmpestor ære i at hjælpe de unge videre, og det er mega tilfredsstillende at være vidne til deres små succesoplevelser og se, hvordan de vokser af dem.

Jeg elsker at være kreativ og lave noget fedt ud af nærmest ingenting – at give det nyt liv. Jeg er meget inspireret af de moderne interiørstylister og henter inspiration fra bl.a. The Apartment på Instagram og interiørblade som Rum og Elle Decoration. Jeg elsker at sætte farver og mønstre sammen på en lidt provokerende måde, der ikke umiddelbart passer sammen.

Inden for upcycling er jeg autodidakt. Jeg har f.eks. aldrig lært at ompolstre en stol, men er bare sprunget ud i det. På den måde har jeg lært mig selv at gøre det. Jeg ved ikke, om jeg gør det rigtigt, men det holder. Det, synes jeg, er fedt!

Kontakt Carina
E-mail: kredsloeb@raatoggodt.dk
Facebook & Instagram: @KredsloebDeluxe

Hjem

Ring op

Send email

Kontakt os