Flamingogenbrug
Aflever dit overskydende flamingo hos Råt&Godt – og mindsk dit klimaaftryk
Råt&Godt tilbyder en flamingoindsamlingsordning til private og erhverv:
Virksomheder, der tilmelder sig ordningen, kan indlevere deres EPS-affald på vores indsamlingscentral på Hjulmagervej 58, når det passer dem.
Privatpersoner kan aflevere flamingoaffald på Hjulmagervej 58 inden for Råt&Godts åbningstid:
- Mandag-torsdag kl. 8-17
- Fredag-lørdag kl. 10-15
I samarbejde med Aalborg Renovation har vi opstillet separate stativer til indsamling af EPS på kommunens genbrugspladser.
Flamingo er 100 % genanvendeligt, og for hvert kilo, der genanvendes, spares klimaet samlet set for over 5 kilo CO2. Det svarer ca. til halvdelen af CO2-udledningen ved produktionen af en ny T-shirt. Al EPS, der indsamles, kommer til at indgå i et cirkulært ressourceloop som isolering ved cementbyggeri eller omstøbning til nye forme.
Ved at aflevere dit flamingo hos os, sikrer du, at det ikke brændes af, men i stedet kommer tilbage i sit rette element.
Råt&Godt – fordi mennesker og materialer fortjener en chance til.

En del af FleXskrald
Råt&Godts flamingogenbrugsindsats er en del af Center for Grøn Omstillings projekt FleXskrald. Råt&Godts rolle i projektet er at afsøge muligheder for genanvendelse af EPS og byggematerialer. Tidligere hørte EPS under restaffald, som sendes til afbrænding, på Aalborg Kommunes genbrugspladser. I samarbejde med Aalborg Forsyning Renovation, er EPS nu en fraktion for sig selv, som Råt&Godt håndterer og sender til genanvendelse. En anden væsentlig del af indsatsen er partnerskaber med virksomheder – herunder særligt detail- og byggebrancherne.
Læs mere om projektet på: FleXskrald og Aalborg Kommunes hjemmesider.
Projektet støttes af Den Europæiske Fond for Regionaludvikling.
![Flexskrald_logo[45]](https://raatoggodt.dk/wp-content/uploads/2021/09/Flexskrald_logo45.png)

Partnere i flamingoordningen
Følg med
Følg med i vores aktiviteter på: Facebook. Her slår vi løbende nyheder op om betydningen af flamingogenanvendelsen for samfundet og vores samarbejdspartneres indsats for at bidrage til mindre CO2-udledning og større social ansvarlighed.