LY Plantekasser
Plantekasser designet af FRIIS & MOLTKE og Råt&Godt
Plantekasser i stilrent design. Plantekasserne er produceret af norske traller. Trallerne er aflagte stilladsbrædder fra den norske byggebranche. Plantekasserne er ideelle til afskærmning i haven eller det åbne kontormiljø. De fås med og uden espalier og kan laves til både udendørs og indendørs brug. Den udendørs model, som kan stå under åben himmel, er med bund af traller og genbrugt transportbånd fra Fibertex.
Designet af FRIIS & MOLTKE og Råt&Godt med fokus på at genskabe i genbrug. Samarbejdet er etableret gennem Upcycling Forum. Produkterne produceres af Råt&Godt i Aalborg i samarbejde med unge fra kanten af arbejdsmarkedet, som hjælpes i beskæftigelse.
Priser fra:
- Lille Ly: 2.925 kr. inkl. moms
- Store Ly: 3.375 kr. inkl. moms
- Tilkøb espalier af rionet: 600 kr. til Lille Ly / 840 kr. til Store Ly
Mål:
- Lille Ly: l 70, b 38, h 44 cm ekskl. hjul/ben
- Store Ly: l 110, b 38, h 44 cm ekskl. hjul/ben
Produktet kan laves i specialmål og overfladebehandles til det ønskede udtryk. Se f.eks. billedet af en plantekasse med en længde på 245 cm nedenfor.
Produktets CO2 besparelse:
Lille LY u. espallier: 21 kg. CO2e
Store LY u. espallier: 29 kg CO2e
Vores CO2 beregninger er lavet af Upcycling Forum. Deres beregningsgrundlag tager udgangspunkt i, at genbrugte eller upcyclede materialer/produkter bidrager til at blokere for produktionen af tilsvarende nye materialer/produkter.
Upcycling Forum bruger EPD-DANMARK, Ökobaudat og Eco-platform som datakilder for nye produkter og materialer.
På udkig efter et møbel eller indretningsprojekt lavet i rest- og genbrugsmaterialer?
Så står Råt&Godts tømrere, snedkere og smede parat til at hjælpe med at finde den rette løsning. Kontakt vores værkstedsleder for et uforpligtende tilbud.
Du er også altid velkommen til at besøge os i værkstedet og butikken i den gamle togremise for enden af Hjulmagervej – i hjertet af Aalborg.
Råt&Godt – fordi mennesker og materialer fortjener en chance til.