Sødt&Blødt
Sødt&Blødt – et socialøkonomisk syrum upcycler tøj og producerer blødt interiør af genbrugstekstil til private og erhverv. Vi har blandt andet lavet hævestykker til bagerbutikker, sengetæpper, patchwork-blomster, hynder, genanvendeligt indpakningsstof og upcycling af tøj på bestilling. Desuden producerer vi upcyclede tekstilprodukter, som sælges i vores butik på Hjulmagervej 58 i Aalborg.
Har du et tekstilpropdukt, som trænger til at blive repareret, hjælper vi også gerne med det.
Tekstilerne kommer fra vores samarbejdspartnere, herunder IKEA Aalborg, Kruse Vask og genbrugsbutikker i Aalborg.
Sødt&Blødt er en del af den socialansvarlige virksomhed, Råt&Godt. Vores primære formål er at støtte unge mennesker fra kanten af arbejdsmarkedet i beskæftigelse, og alt laves i samarbejde med de unge.
– fordi mennesker og materialer fortjener en chance til.