R&G Urban Concrete
R&G Urban Concrete er en møbellinje lavet i samarbejde med Thisted-Fjerritslev Cementvarefabrik A/S og AAU Design Lab.
Cementmaterialerne er overskuds- og restmaterialer fra cementvarefabrikkens produktion, som støbes i nye mindre forme til vores unikke produktlinje.
I Råt&Godts værksted i Aalborg hjælper borgere fra kanten af arbejdsmarkedet med at færdiggøre produkterne og give dem den sidste fine og rå finish.
R&G Urban Concrete er en produktlinje, hvor vi i samarbejde mindsker mængden af materialespild, mindsker CO2-udledningen og giver mennesker en chance til.
Design: Frederik Kiersgaard Lund.
- Der er lavet LCA rapport af civilingeniør på R&G Urban Concrete, som viser at CO2-aftrykket er over 75 % lavere sammenlignet med tilsvarende produkter lavet af nye/jomfruelige materialer.
- Rapporten kan sendes til kunder til brug i ESG-regnskab. Til ESG-regnskabet kan vi desuden sende dokumentation for hvor mange timer der er lagt af borgere fra kanten af arbejdsmarkedet.
Mål
Bord: D:89 x H:75 x L:175 cm
Bænk: D:48 x H:45 x L:140 cm
- Bord: 6.500 kr.
- Bænk: 3.000 kr.
- Bænk med ryglæn: 3.625 kr.
På udkig efter et møbel eller indretningsprojekt lavet i rest- eller genbrugsmaterialer?
Så står Råt&Godts tømrere, snedkere og smede parat til at hjælpe med at finde den rette løsning. Kontakt vores værkstedsleder for et uforpligtende tilbud.
Du er også altid velkommen til at besøge os i værkstedet og butikken i den gamle togremise for enden af Hjulmagervej – i hjertet af Aalborg.
Råt&Godt – fordi mennesker og materialer fortjener en chance til.