Værksted og butik
Et socialansvarligt værksted
Kig forbi vores værksted og butik, hvis du er på udkig efter et bæredygtigt, speciallavet møbel eller indretningsprojekt.
I værkstedet motiverer, styrker og ruster vi udsatte unge socialt og fagligt til job eller ungdomsuddannelse gennem autodidakt læring og håndværksopgaver.
Råt&Godt er at finde i den gamle togremise for enden af Hjulmagervej, kun 5 minutters gang fra banegården; i hjertet af Aalborg.
Her kan du mærke stemningen i de rå vægge og over 100 år gamle lokaler, med 4 meter høje kakkelvinduer, der giver et fantastisk lysindfald, gammel smede esse og højt til loftet. En atmosfære, der danner den unikke stemning og de perfekte rammer for Råt&Godt’s koncept.
Værkstedet er baseret på håndværksmæssige opgaver som produktion af brugskunst, pyntegenstande og boligartikler, men også større specialopgaver/projekter for private, institutioner og virksomheder.
Produktionen sker i samarbejde med udsatte unge og alle produkter og projekter laves af genbrugsmaterialer. Hos Råt&Godt har vi fokus på bæredygtighed; både socialt og for miljøet.
Råt&Godt – fordi mennesker og materialer fortjener en chance til.