Lokale
Essen og haven
Essen har navn efter smedens ildsted – det sted, hvor jern og stål blev varmet op, formet og repareret. Den oprindelige esse er stadig bevaret i lokalet og står som et markant spor fra bygningens tid som en del af de gamle togværkstedsbygninger fra 1901.
I dag er Essen et stemningsfuldt lokale, hvor rå industrihistorie møder varme detaljer, lyskæder, blomster og store smukke vinduer. Lokalet har en helt særlig atmosfære og danner en oplagt ramme om alt fra fester, receptioner og fællesspisning til oplæg, workshops og større arrangementer.
Essen og haven har plads til op til 100 personer og kan tilpasses efter behov. Der er mulighed for både dansegulv, buffet, ordtennis og scene, hvis arrangementet kræver det. Lokalet rummer desuden en bar med køleskab, så det er nemt at indrette sig praktisk omkring servering og gæster.
Haven ligger i forlængelse af lokalet og fungerer som en lille grøn oase med borde, bænke og en lille fiskedam. Her kan gæsterne trække frisk luft, tage en rolig pause eller samles i mere uformelle rammer.
Pris: 7000,- pr døgn. Fra kl. 15 til kl. 10 næste dag. Andet døgn er halv pris.
Der opkræves et rengøringsgebyr på 1500,- Lokaleleje pr. time: 500,- Minimum 4 timer.