Foredrag, oplæg og walk-and-talk

Foredrag, workshop og oplæg

Hos Råt&Godt tilbyder vi foredrag, workshops og oplæg med udgangspunkt i vores arbejde med bæredygtighed, cirkulær økonomi og social ansvarlighed. I Aalborgs gamle togremise fra 1901 deler vi erfaringer fra vores hverdag, hvor genbrugs- og restmaterialer bliver til nye produkter, og hvor mennesker får mulighed for at udvikle sig gennem praksisnært arbejde. Uanset om I besøger os, eller vi kommer ud til jer, tilpasser vi indholdet til jeres arrangement og målgruppe.

I kan se mere om de oplæg, workshop og walk-and-talk længere nede på siden. 

Har du spørgsmål eller en forespørgsel, er du altid velkommen til at kigge forbi eller kontakte Christian på .

Walk-and-talk

I Aalborgs gamle togremise fra 1901

I kan booke en Walk-and-talk hos Råt&Godt. Gennem gåturen i Råt&Godts historiske omgivelser i Aalborgs gamle togremise vil Christian og Råt&Godt-teamets passion for arbejdet skinne tydeligt igennem og forhåbentlig smitte af på jer. På turen vil I høre om verdensmålene, bæredygtighed, cirkulær økonomi og socialt ansvar og komme rund i vores forskellige afdelinger for at se, hvordan vi arbejder med disse begreber i praksis.

Oplæg og møder hos Råt&Godt

Oplæg hos jer

Skal I holde et arrangement, hvor I skal bruge et inspirerende oplæg om bæredygtighed, social ansvarlighed og cirkulær økonomi? Så kontakt os endelig til en uforpligtende snak om, hvordan vi kan bidrage til programmet.

Oplægget kan eksempelvis handle om den tiårige rejse, som Råt&Godt været på siden grundlæggelsen i 2015. Christian deler ud af sine erfaringer, om hvordan det er lykkedes at drive en socialansvarlig forretning med fokus på genbrugs- og restmaterialer, der giver mennesker og materialer en chance til.

Workshop

med fokus på bæredygtighed og innovation

Har I lyst til en anderledes teambuildingaktivitet, hvor deltagernes kreativitet, konkurrencementalitet og samarbejdsevner bliver sat på prøve?
Så prøv Råt&Godts workshop!

Workshoppen starter med en rundvisning, hvor deltagerne ser, hvordan vi i Råt&Godt bruger genbrugsbyggematerialer i vores produktion og tænker bæredygtighed ind i alle aspekter. Efter en inspirationstur rundt i remisen, dannes der hold, som skal være kreative og konkurrere i værkstedet med hjælp fra Råt&Godts personale. Med samme materialeudvalg skal holdene idéudvikle, bygge og samle produkter. Med fokus på optimering af materialerne og minimering af spild, fremstiller deltagerne forskellige spændende produkter.

Produkterne præsenteres og prissættes slutteligt af de øvrige deltagere, hvorefter der kåres et vinderhold. Det er altid sjovt at se, hvordan opgaven gribes an, hvordan der samarbejdes, hvor forskelligt, der tænkes med den samme mængde materialer, og hvordan der prissættes efterfølgende.
Hvert hold må tage deres produkter med hjem.

STU og beskæftigelsesforløb

Omtale

På vegne af EUX afdelingen på Techcollege, deltog vi i et bæredygtighedsarrangement på Frederikshavn Handelsskole, hvor 2 virksomheder holdt oplæg om deres syn og tilgang til bæredygtighed.

Ejer og stifter af virksomheden Råt&Godt, gav et oplæg om virksomheden og hvordan de kombinerer miljø og social bæredygtighed, et oplæg vi havde set frem til, da virksomheden har været meget omtalt i pressen. Ejer Christian Helweg var en fremragende oplægsholder, der på ingen måde skuffede vores forventninger, faktisk tværtimod… Han fangede alle tilhører, og gav et inspirerende oplæg, der gjorde at vi på Techcollege, har valgt at udforme et bæredygtighedsforløb for vores elever, der tager udgangspunkt i hans model for materialegrenbrug og upcycling.

Kan kun anbefale at bruge ham som inspiration både til undervisere og elever.

– Troels Brorsen Jensen, EUX

Det var tydeligt at mærke, at Christian brænder for sit arbejde og gerne vil gøre en forskel for unge med udfordringer ud over ledighed og hjælpe dem godt på vej i livet. Da vi kom ind i selve lokalerne mærkede man hurtigt en ro og fik en følelse af, at stedet og de mennesker, som arbejder der, kan rumme forskelligheder og at der er plads til alle.

Derudover skal der også nævnes, at vi var meget imponeret over deres fokus på bæredygtighed. Vi gik derfra med et håb om, at vi kunne samarbejde med denne virksomhed og Christian i fremtiden og at vi sammen ville kunne hjælpe flere unge på rette vej.

– Camilla Hagensen, Kriminalforsorgen

Råt&Godt forplejning

Forplejning

Forplejning

Morgenmadsbord med kaffe, te og juice
95 kr. pr. person (Minimumsbestilling på 15 personer.)

Enkel morgenmad med kaffe og te
Rundstykker med smør, ost og marmelade
55 kr. pr. person

Formiddagskaffe
Kaffe/te og frugt. 35 kr. pr. person

Frokost
Frokostbuffet inkl. sødt samt kaffe/te
175 kr. pr. person

Sandwich
85 kr. pr. stk.

Eftermiddagskaffe
Kage, frugt og kaffe/te. 75 kr. pr. person
Bemærk: Eftermiddagskaffe serveres som udgangspunkt ikke, hvis der er valgt frokostbuffet
med sødt.

Drikkevarer
Sodavand 20 kr. pr. stk.

Alle priser er ekskl. moms.

Skal I holde fest, reception, firmaarrangement eller et større event, hjælper vi også gerne med
at arrangere underholdning, teambuilding, catering, drikkevarer og praktisk opsætning efter
jeres ønsker. Mulighederne er mange, og vi tager gerne en dialog om, hvad der passer bedst til
netop jeres arrangement.

Christian Helweg

Kontakt os

Christian Helweg

Stiftende direktør
E-mail: christian@raatoggodt.dk
Telefon: 60 82 76 06

Kontakt Råt&Godt ApS

Har du spørgsmål? Kontakt os og lad os tage en snak

Vi er altid parate til en uforpligtende snak om møbler, projekter, materialer og samarbejdsmuligheder, hvor vi kan spille hinanden gode.

– fordi mennesker og materialer fortjener en chance til.

Ring til os på telefon 77 77 06 06 eller send en mail til kontakt@raatoggodt.dk. Vi besvarer din henvendelse hurtigst muligt.